Søg i denne blog

tirsdag den 30. november 2010

Aftentanker


Nu er det efterhånde rigtig længe siden jeg oprettede denne blog og for ikke at skuffe min eneste faste læser, tænker jeg at et nyt indlæg må være på sin plads...
Jeg sidder her på sofaen, med mine to hunde sovende ved min side - de er ikke de eneste der sover, for det gør min kæreste også. Egentligt mærkeligt at han ligger der og bobler for han valgte, før han faldt i søvn, at vi skulle se en film om slanger ombord på et passagerfly. En ret uhyggelig film som jeg nu må lide med...alene. Tak for det, skat!
Der er egentligt noget tilfredsstillende ved bare at flyde her på sofaen og slappe helt af - noget der ikke har været ret meget tid til på det seneste, jeg tror jeg vil nyyyde det :)
I morgen starter juleræset for alvor - det bliver den første december og for mit vedkommende står den på julehygge med mine skolebørn. For dem er julen en helt særlig tid - jeg husker tydeligt forventningens glæde i hele december måned så det er skam et ansvar jeg tager meget alvorligt. Jeg har her til aften siddet og udfærdiget en konkurrence for dem, fundet juleklipsskabeloner og en decemberhistorie om Gammelalf og de forsvundne julelys - der bliver ikke et øje tørt!

tirsdag den 6. juli 2010

En gang springrytter, altid springrytter...


I dag har været en dejlig dag!
Jeg fik startet på indspringningen af vores nye lovende springemne og avlshingst Soldals Brilliant! Fuuuck en lækker pony!
Han tog det hele super pænt og vi fik nogle gode ture. Hvor er det bare dejligt at få lov til at springe disse enere - det giver blod på tanden. Jeg var ihvertfald i mit rette element og jeg elsker det! At sidde der på ryggen af en pony og bare flyve over forhindringerne, det er livet!
Jeg glæder mig allerede til næste gang :)
Billedet er af mig og min egen hingst Soldals Atlas Atlantis da vi var til 4 års championater for New Forest ponyer sidste år.

Online!


Efter i adskillige år at have haft blog på tv2.dk har jeg holdt en laaang pause med blogs. Men nu har jeg altså fået mod på at prøve det igen :)

Jeg er ikke helt sikker på hvad denne blog kommer til at indeholde endnu, måske er det bare nyt fra min hverdag, måske kommer den til at handle meget om ponyer, avl og livet på landet - jeg ved det simpelthen ikke endnu. Jeg ville lade impulserne og lysten til at skrive afgøre dette.

Men en ting er sikkert! Det er sjovt at være igang igen, også selvom jeg måske i virkeligheden bare ender med at skrive til mig selv ha ha .