Søg i denne blog
tirsdag den 30. november 2010
Aftentanker
Nu er det efterhånde rigtig længe siden jeg oprettede denne blog og for ikke at skuffe min eneste faste læser, tænker jeg at et nyt indlæg må være på sin plads...
Jeg sidder her på sofaen, med mine to hunde sovende ved min side - de er ikke de eneste der sover, for det gør min kæreste også. Egentligt mærkeligt at han ligger der og bobler for han valgte, før han faldt i søvn, at vi skulle se en film om slanger ombord på et passagerfly. En ret uhyggelig film som jeg nu må lide med...alene. Tak for det, skat!
Der er egentligt noget tilfredsstillende ved bare at flyde her på sofaen og slappe helt af - noget der ikke har været ret meget tid til på det seneste, jeg tror jeg vil nyyyde det :)
I morgen starter juleræset for alvor - det bliver den første december og for mit vedkommende står den på julehygge med mine skolebørn. For dem er julen en helt særlig tid - jeg husker tydeligt forventningens glæde i hele december måned så det er skam et ansvar jeg tager meget alvorligt. Jeg har her til aften siddet og udfærdiget en konkurrence for dem, fundet juleklipsskabeloner og en decemberhistorie om Gammelalf og de forsvundne julelys - der bliver ikke et øje tørt!
Abonner på:
Opslag (Atom)